Leverance-opgave uge 25, v/TMN & KSD

Leverance-opgave uge 25, v/TMN & KSD

Gruppen analyserer fortællingen "Ali" vha Labov's 6 begreber og de 3 analyse-vinkler.

Vi vil i dette afsnit, på bedste vis, analysere en praksis fortællingen - "Ali". Vi vil analysere fortællingen ud fra Lebov´s seks begreber, samt de tre analyse-vinkler. VI starter med, at benytte Lebov´s seks begreber. Dette analyseredskab kan hjælpe med, at give læseren et overblik, samt bedre forståelse af fortællingen.

 Praksis fortælling :

Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige. 

Lebov´s seks begreber :

 Indledning:

Teksten starter med korte konkrete sætninger, som er handlingsorienteret. Det mener vi, er rimelig typisk for en praksisfortælling.

Orientering:

Vi guides på plads i de forskellige rum

Hvem: Ali og 3 drenge

Hvor: Institution 

Hvad sker der: de spiller computer i en institution.

Handlingssekvens:

Der bliver skruet op for musikken i et andet rum, og andre børn begynder at danse. Det hører Ali og går ind i det andet rum og han begynder at danse vildt og voldeligt. Det bliver de andre børn trætte af, så pædagogen kommer og ber Ali om at danse ordentligt eller forlade rummet. Ali bliver sur og forlader rummet og siger de alle sammen er dumme og kedelige.

Evaluering:    

Tillægsord som vildt og voldeligt, altså fortælleren ser Ali´s dans som noget negativt og der står han ignorere dem fuldstændig, viser noget om holdningen til Ali. Fortællerens holdning er, at han ser Ali som et barn der har specielle behov. Det ser vi hvor fortælleren tolker Ali´s handling som, at han vil være i centrum.  

Resultat:

Pædagogen stiller Ali et ultimatum

Afslutning: 

Det er en brat afslutning, man får ikke en rigtig slutning på historien, man kan godt forestille sig der sker noget efterfølgende.

Pædagogens perspektiv 

Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen? 

Hun mener det er Ali der forstyrre og han skal danse ordentligt, hvis han vil være med. Ved at bruge ordet ordenligt, viser det noget om pædagogens holdning til Ali. Hun ser det ikke som et problem, at de andre børnene larmer men det er et problem at Ali danser vildt og voldeligt.

Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)

Pædagogen intension er at tage hensyn til flertallet og ophæve konflikten.

Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?

I forholdt til navnet Ali kunne man forestille sig teksten, kunne indeholde fordomme om etnicitet. Men det læser vi ikke ud af teksten.

Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?

Institutionskultur: Man skal ikke danse vildt og skubbe til inventar.

Menneskesyn: Det er flertallet der bestemmer. (Demokrati) hvis du ikke kan indordne dig flertallet bliver du ekskluderet fra gruppen.

Borgerperspektiv 

Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?

Da vi ikke får særlig mange informationer er der flere fortolkninger af det der sker. En fortolkning kunne være, Ali bliver forstyrret af larm, men han har svært ved at udtrykke sig. En anden kunne være han har sin egen måde at danse på.

Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?

Enten vil han gerne lave oprør mod larmen eller også vil han gerne være med i dansen og komme i centrum eller skabe opmærksomhed omkring sig selv.

Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?

han vil vise sin frustrationer og vrede i forholdt til oprør. I forholdt til at han gerne vil være med, udtrykker han at han gerne vil være med i fællesskabet.

Evalueringsperspektivet 

Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?

Pædagogen kunne have sagt at de skulle gå udenfor at danse, for at der ikke var nogen der kom til skade, eller noget materiale der blev ødelagt. Man kunne eventuelt lave en ny leg, med alternative stille og rolige danse.

Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?

prøve at løse konflikter på nogle alternative måder. Man skal huske at bevæge sig fra det personlige domæne over i det reflekterende domæne, inden man skrider til handling.

Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?

At kunne bevare sin tolerance tærskel over længere tid, at kunne holde hovedet og bevare overblikket i svære situationer.

 Hiim & Hippe formulerer gruppen et eksempel på, hvordan man kan planlægge et forløb om livshistorier med en målgruppe af børn på 5-6 år?

 Hiim & Hippe er en didaktisk model, som er udarbejdet af Hilde Hiim og Else Hippes, som begge er uddannede folkeskolelærere. Hvilket kommer tydeligt til udtryk i modellens form og fokus. Modellens hovedefokus lægger på, planlægning, samt læring.

Andre didaktiske modeller, har ikke samme fokus på læringen, men mere udvikling. Disse didaktiske modeller er oftest udviklet af pædagoger, eller professioner tæt på slægtet med dette.

Modellen indeholder seks kategorier. Mål, læringsforudsætninger, rammefaktorer, indhold, læreprocessen og vurdering.

Hiim og Hippe er som en del andre modeller, en dynamisk model, hvilket betyder, at man har mulighed for, at springe i mellem kategorierne for at opnå og tilpasse aktiviteten til at give det bedst mulige resultat.

Vi har valgt, at benytte modellen til, at planlægge en aktivitet omhandlede livshistorier, for børn i alderen 5-6 år.

Vi har valgt, at tage udgangspunkt i en aktivitet, som vil omhandle, at få børn i alderen 5-6 år, til at formulerer, samt fortælle/fremfører deres livshistorier.

Modellens seks elementer:

 Læringsforudsætninger:

Vi har stor tiltro, at børn i alderen 5-6 år, har en tilpas stor forståelse, samt opfattelse af deres eget liv, at de har mulighederne for, at kunne fortælle deres livshistorie. Vi har samtidig fokus på, at børnene muligvis skal have flere hjælpemidler, og støtte igennem pædagogerne for at kunne sætte pris og få udbytte af aktiviteten. 

Rammefaktorer:

Vi vil mene, at rammefaktorerne for denne aktivitet er meget udmærket. Aktiviteten behøver hverken store omgivelser eller økonomiske resurser. Aktiviteten vil have en mere menneskelig tilgang, som vil betyde, at aktiviteten vil handle om samspillet mellem pædagogerne og børnene. Aktiviteten vil dog være tidskrævende og kræve pædagogernes fulde opmærksomhed.

Mål:

Vores mål for aktiviteten vil være, at børnene for indsigt, samt forståelse af deres egen og andre livshistorie.

Vi tror på, at alle mennesker har en unik og enestående livshistorie. Dette vil være medvirkende til, at det enkelte barn samler brikkerne til deres eget liv. De kan finde deres identitet, samt opleve hvem de er. Vi mener, at alle har en historie, som de har krav på at for fortalt og hørt. Vi tror på, at børnene vil opnå en stor glæde ved, at kunne fortælle deres livhistorie til andre, hvor de bliver hørt. De ville få anerkendelse og respons. De vil samtidig kunne, få noget selvindsigt og perspektiv ved, at lytte til andre livshistorier.

Indhold:

Indholdet i vores aktivitet, vil have omdrejningspunkt i mindre grupper af børn. Vi vælger, at inddele børnene i mindre gruppe, for at give dem en større trykhed og tillid til gruppen. Denne trykhed og tillid, vil give børnene muligheden for, at udtrykke sig og udfolde sig.

I grupperne vil den tilkoblede pædagog, tage udgangspunkt i hendes egen livshistorie for, at kunne give børnene trykhed samt kreativitet til, at kunne fortælle deres egen livshistorie.

Aktiviteten vil foregå i et roligt miljø og helst i en rundkreds, igen vil dette handle om børnenes trykhed.  

Læreprocessen:

Vi har valgt, som tidligere nævnt, at børnene skal have en vis støtte og inspiration fra pædagogerne. Vi tror på, at det er nødvendigt for, at kunne give børnene trykheden til selv at åbne sig op. Pædagogerne skal samtidig være med til, at give børnene anerkendelse og bekræftelse og forhåbentlig få resten af gruppen med til det samme. 

Vurdering / Evaluering:

Vi vil gerne evalueringer, både under og efter aktiviteten. Vi vil benytte evalueringen under aktiviteten til, at kunne regulere den undervejs, hvis dette er nødvendigt for, at opnå det bedst forløb, samt resultat.

Evalueringen som vil foregå til sidst, vil blive benyttet til, at kunne se om man har opnået målet, eller muligvis fået et helt andet.

Vha. model 22 formulerer gruppen et bud på, hvordan den kunne samarbejde om, at hver person i gruppen skal lave en livshistorie med titlen ”Den dag jeg valgte at blive pædagog” :

 Model 22 er en udmærket model til, at skabe en forståelse og inspiration til, at kunne fremstille en livshistorie. Modellen ville kunne benyttes som gruppen, men også som enkelt person.

Modellens hovedtræk er, empirisk læring, æstetisk læring, samt diskursiv læring. Hver af de tre kategorier, har hver deres underkategorier. Disse under kategorier beskriver i flere detaljer, hvordan man kan gribe processen an. 

Vi mener, som gruppe, at modellen giver et meget fint udgangspunkt, samt en vis stuktur til vores arbejde med livshistorie. Vi er blevet enige om, at modellen helt klart kan benytte slavisk, men umiddelbart, vil vores fokus være, at have den i baghovedet og i vores bevidsthed. Da vi mener, at den som sagt, er udmærket til, at skabe forståelse af processen, men livshistorien vil let blive meget skematiseret og det ønsker vi netop ikke.

Vi mener som modellen, at det er vigtigt, at skabe motivation samt inspiration til, at fortælle ens livhistorie. Modellen kalder dette for impuls. Vigtigheden af, et fælles fokus, lægger model 22 tilmed vægt på. I dette tilfælde har vi været, så privilegeret at få et emne, at gå ud fra samt, at vi alle fire er optaget på den samme uddannelse, som derfor giver os nogenlunde samme fokus. Vi er dog stadigvæk bevidste om, både forskellige baggrunde, forventninger samt ambitionsniveau. Vi har som gruppe, benyttet os af, den verbale tilgang. Vi har derfor, taget meget udgangspunkt i dialogen mellem hinanden. Vi så en nødvendighed i, at kunne skabe denne tryghed til hinanden, som ville munde ud i, en personlig udvikling i gruppearbejdet. Vi ville forhåbentlig opnå en vis, samhørighed til hinanden og ville skabe rummet til, at åbne os for hinanden. Vi brugte meget, af tiden på, at tale sammen og dermed give hinanden anerkendelse og inspiration, efterfølgende blev processen mere individuel, i form af "hjemmearbejde", hvor man prøvede, at formulere ens livshistorie. Denne proces blev en vigtig faktor i arbejdet med modellen, Vi lod derefter, den enkelte i gruppen, fortælle sin egen livshistorie. Hvorefter, vi lå meget energi i, at være anerkendende og forstående som gruppe. Vi genoptog dialogen i gruppen, omhandlede hinandens livshistorier. Vi fravalgte, at kritiserer hverken formuleringer eller forløb i livshistorien, men valgte til gengæld, at bekræfte hinanden i processen og fremførelsen. 

Vi benyttede model 22 i grovetræk, fordi vi kunne se mange fordele ved dens fordeling og begreber, men vi valgt samtidig kronisk, at have en dialog med hinanden, således at vores livshistorier, aldrig blev skematiseret.

Med udgangspunkt i gruppens egne erfaringer med narrativ dokumentation, formulerer gruppen et bud på, hvordan den metode kunne bruges på formidlingsdagen?

 Ud fra vores egne erfaringer, har vi som gruppe, kommet frem til, at kunne skabe et forum med plads til forskellighed, anerkendelse og tryghed til hinanden, er noget af det vigtigste. Dette ville høj sandsynligt kun kunne opnås via gruppe opdeling af børn, således vi arbejder med børn i mindre grupper. 

Vi har af erfaring kunne konkluderer, at man først har lyst til, at fortælle sin livhistorie, hvis forummet er skabt til dette.

Vores hoved fokus vil derfor lægger på, at skabe dette forum. Dette ville blandet andet kunne lade sig gøre ved, at vi som "pædagoger" starter. Vi kunne for eksempel fortælle små bider af, vores egen livshistorie. Vi ville på den måde både kunne sætte et forventnings niveau samt danne noget inspiration.   

Vi mener, at det er vigtigt for alle mennesker, at kunne opleve, at være i et åbnet forum hvor deres livshistorie kan blive fortalt og anerkendt af andre mennesker. Vi vil have meget fokus, i vores pædagogiske, på, at lade brugere få ordet og blive bekræftet i deres livssyn samt fortællinger. På formidlingsdagen ville dette derfor være et oplagt fokuspunkt, som vi som gruppe, vil stabe efter, at kunne få opfyldt. 
Vi vil igennem fortællinger og formidling, give brugerne muligheden for, at komme med deres synspunkter. Dette tror vi på, skaber det mulige rum, for fortællinger i alle former. Vi vil i denne sammenhæng, benytte model 22, for at kunne danne rummet og trygheden for børnene.

Leverance opgave til d. 12.06.15 v. Heidi

Leverance opgave til d. 12.06.15 v. Heidi

Lav jeres egen didaktiske model:

Vores model :
Vores model er illustreret som en tegning her på bloggen.  
I vores model har vi valgt, at fokusere på fire dimensioner. Modellen vil være oplagt, at benytte i planlægning af aktiviteter for alle pædagogiske målgrupper. Vi vil senere benytte den til, at skabe en aktivitet for fysisk handikappede brugere, men efter vores mening er den anvendelig i de fleste sammenhænge. Dette er muligt på grund af dens enkelthed og dermed alsidighed.

 1. Mål
 2. Evaluering
 3. Aktiviteten
 4. Tegn (brugt i SMTTE-modellen)

Vi har valgt, at fokusere netop på disse fire, da det efter vores opfattelse er de mest centrale i en didaktisk model. Målet er vigtigt, da det er det som vi man gerne vil opnå med den pædagogiske målgruppe. Aktiviteten skal naturligvis indgå, for at opnå målet. Tegnene skal bruges til, at kunne se udviklingen til målet i løbet af aktiviteten samt evalueringen kan bruges både under og efter aktiviteten, for at vurdere aktivitetens forløb, og tilmed om, at vi opnåede målet. Evalueringen kan også benyttes til, at justere på aktiviteten løbene, således vi kommer til, at opnå det ønskede mål i sidste ende.
Vi har ønsket, at danne en dynamisk model, hvori de forskellige dimensioner kan benyttes i forskellig rækkefølge. Dette medfører, at modellen kan benyttes i flere sammenhængen og gør den langt mere alsidig.
Vi er naturligvis klar over, at mange flere dimensioner kan bygges ovenpå vores model, men efter en længere diskussion i gruppen, blev konklusionen, at modellen skulle fremstå enkel og dynamisk. Vi ønskede, at modellen kunne benyttes af flest mulige personer, hvori de kunne opnå det bedst mulige udbytte.
I førnævnte diskussion, kom vi  frem til, at målet var vigtig og tilmed nødvendigt i en didaktiske model men, at i vores pædagogiske arbejde vil selve forløbet have en ligeså stor betydning for det samlede resultat. Her vil vores fokus på, at skabe en dynamisk model komme til udtryk. Mål eller forløbet ville kunne ændrer sig under vejs og dermed kunne skabe nye resultater, som ville kunne give en hel ny sammenhæng og forståelse. Dette mener, vi er yderst vigtigt indenfor vores pædagogiske arbejde. Vi vil ikke lægge skjul på, at vores modul er meget enkelt og tilmed meget inspireret af SMTTE-modullen, men vi er blev enige om, at SMTTE-modellen har været et godt udgangspunkt og at enkelthed giver den overskuelighed til planlægningen, som vi finder nødvendig.

Redegørelse for SMTTE modellen:

Vi har valgt at tage udgangspunkt i SMTTE-modellen, nedenfor vil vi redegøre for modellens udgangspunkt, samt centrale dimensioner.

SMTTE-modellen bruges til planlægning og udvikling for alle pædagogiske målgrupper. SMTTE-modellen er oplagt, at benytte til aktiviteter, hvori mange brugere skal indgå. Dette kunne for eksempel være sportsaktiviteter eller anden form for bevægelse, men er naturligvis også anvendelig i mange andre sammenhænge, hvori man skal planlægge aktiviteter. 
SMTTE-modellen er det man kalder for en dynamisk model. Dette betyder, at man kan og eller skal springe imellem dens kategorier. Ved at springe imellem kategorierne kan man tilpasse modellen til sin aktivitet på den bedst måde og dermed få det bedste resultat. 
Det særlige ved SMTTE-modellen er begrebet "tegn", hvor man konkretiserer målene ved at overveje, hvad det er, man skal holde øje med på vejen til målet. Dette sker oftest via vores sanser, hvad kan man se, høre, føle og mærke på vejen mod de fastsatte mål. ("tegn" er en af modellens fem kategorier)

Modellen indeholder fem kategorier.
1. Sammenhæng  (Baggrunden, eller forudsætningerne bag aktiviteten)
2. Mål (Målet - Hvad vil man gerne opnå?)
3. Tegn (Sanseindtryk - på hvilke måder kan vi "se", at vi er på vej mod målet)
4. Tiltag (Handlinger)
5. Evaluering. (Vundering) (Kan benyttes både under og efter aktiviteten)

De fem forskellige kategorier i modellen er afhængig af hinanden og indbyrdes forbundet. De fem kategorier skulle gerne støtte hinanden under processen.

Hvis man sammenligner SMTTE-modellen og vores egen hjemmelavede didaktiske model, vil udseendet af modellerne være det mest i øjenfaldende. Vi har valgt at skabe en ny form, dette mener vi, giver modtageren et bedre udgangspunkt og mere overskuelighed over modellen. Vi har, som tidligere nævnt, valgt en meget enkelt, men dog dynamisk model, dette giver sig også til udtryk i formen.
Vi vil igen nævne, at vi har ladet os inspirerer en del af SMTTE-modellen. SMTTE- modellen har et meget enkelt udgangspunkt, som vi har valgt, at forenkle endnu mere, ved at undlade kategorien "sammenhæng" i vores model. Vi blev enige i gruppen om, at denne kategori godt kunne undlades, uden at skabe forvirring for forståelsen eller målet.

Planlægning af aktivitet:

Vi har valgt, at benytte os af vores egen model. Dette har vi valgt, da vi gerne vil se den fungerer i "virkeligheden".
Vi vil gerne planlægge en pædagogisk aktivitet for unge fysiske handikappede. Vi har valgt, denne målgruppe, da vi kunne se en masse spændende udfordringer, netop ved denne målgruppe. Vi har ladet os inspirerer af 3 modul, omhandlende mulitmodale fortællinger. Vi vil skabe en aktivitet omkring fremvisning og fortolkning af klassiske eventyr. I aktiviteten skal brugerne deltage aktivt i samarbejde med pædagoger, hvori de sammen skal skabe en ny fortolkning af, et eller flere af H.C Andersens eventyr.
Ifølge vores model skal vi og andre som gerne vil benytte vores modul, udfylde de fire kategorier.
Vi vil, som sagt, tage udgangspunkt i en aktivitet omhandlende fremvisning og fortolkning af et eller flere eventyr, som skal ske i samarbejde med pædagoger og brugere. Vi forstiller os, at stykket skal vises for brugernes pårørende samt bekendte.
Målet med denne aktivitet ville, at opnå tættere relationer imellem brugerne, men tilmed imellem brugerne og deres pædagoger. Vi vil også gerne opnå en udvikling af større kreativitet for brugerne.
Evalueringen vil ske forløbene i processen af en eller flere pædagoger, som vil have deres fokus på tegnene. Tegnene vil give sig til udtryk via brugernes sanser. Pædagogerne kan blandet andet holde øje med smil, grin, input fra brugerne samt deres samspil. Hvis kravene til tegnene ikke bliver opfyldt, vil der være mulighed for en halvvej evaluering, som senere ville kunne blive til ændringer i aktiviteten.
Evalueringen vil til sidst blive den endelig vurdering af aktiviteten, og der blev opnået målene. Hvis målene ikke vil blive opnået, vil der muligvis blive skabt andre resultater, som kan give et ligeså stort, og sågar et bedre udbytte af aktiviteten. 

Analyse af eventyret Rumeskaft

Analyse af eventyret Rumleskaft:

Aktantmodel:

- Mål: Vi ser at møllerens datter har 2 mål. Hendes første mål er at få spundet høet til tiden, hendes andet mål er at få barnet tilbage efter at Rumleskaft har taget det fra hende.

- Subjekt: Møllerens datter/prinsessen 

- Giver: Rumleskaft, han giver hende guldet ved at spinde for hende.

- Hjælper/helt: Til at opfylde det første mål er Rumleskaft hjælperen, han hjælper hende med at spinde høet til guld. Til at opfylde andet mål er buddet hjælper da han hjælper med at finde navnet     på Rumleskaft.

- Modstander: Til at starte med er kongen modstander da han vil dræbe hende hvis ikke hun får høet spundet til guld. Da hun får taget barnet er Rumleskaft modstander da det jo er ham, som tager           barnet,

- Modtager: Møllerens datter: det lykkedes hende at få hjælp til at få spundet høet til guld. Og det lykkedes hende at få datteren tilbage ved hjælp fra buddet. 

Transformationsmodel/butterflymodel: 

- Hjem: Hjemme ved mølleren, inden hun kommer ud til slottet

- Ud: Hun bliver stillet for udfordring, så der skal hun ud.

- Ude: Da hun er på slottet og skal spinde alt dette hø til guld

- Hjemad: Hun bliver gift med kongen. 

- Nyt hjem: Slottet, hun flytter ind hos kongen

Transformationsmodel/butterflymodel version to:

- Hjem: Slottet, hun bor hos kongen

- Ud: Rumleskaft kommer og opkræver datteren

- Ude: Hun sender bud ud for at finde navne i nabolandende

- Hjemad: Hun gætter rumleskafts' navn

- Nyt hjem: Hun får datteren tilbag

Tema/budskab: Dikotomi / liste med modsætninger:

- Det gode: Møllerens datter er god hun er uskyldig og hun forsøger at hjælpe sin far. Buddet er også godt da han hjælper møllerens datter med at finde ud af navnet på Rumleskaft.

- Det onde: Til at starte med er kongen ond, han er grådig og han truer med at slå hende ihjel hvis ikke det lykkedes for hende at spinde høet til guld. Senere er Rumleskaft det onde, da han tager hendes barn og sætter hende for en nærmest umulig opgave for at få det igen. 

Eventyr: Bondesønnen

Der var engang en enkebondemand. Han havde en eneste søn. Trods deres store fattigdom var bondesønnen velsignet med et smukt ansigt som alle på egnen mente kun engle havde lige. Det eneste som overgik bondesønnens skønhed var hans godhed og varme hjerte og derfor var han elsket af alle han mødte. Kun én holdte ikke af bondesønnen. Enkebonden havde for år tilbage giftet sig med en gammel enlig dame fra den nærliggende landsby. Hun havde haft ry for at være ond og grim og derfor aldrig tidligere været gift - men enkebonden var i pengenød og hun havde penge så derfor giftede de sig. Stedmoren hadede bondesønnen fordi han var så smuk og så god og fordi alle elskede ham.

    For at få bondesønnen af vejen havde stedmoren overtalt enkebonden til at finde en pige til bondesønnen. En dag havde en kongelig karet kommet forbi deres lille gård. Inde fra kareten havde prinsessen fået øjet på bondesønnen og bedt følget stoppe straks. Et bud blev sendt ind til enkebonden og stedmoren om at de øjeblikkeligt skulle komme ud til kareten. Ude ved kareten ventede prinsessen. Enkebonden og stedmoren faldt i deres forbløffelse på knæ og bøjede hovedet for prinsessen.

“Rejs I jer blot” sagde prinsessen. “Jeg kom forbi i min karet og fik øje på jeres smukke søn - en mand velsignet med sådanne skønhed kan kun være god og modig, derfor har jeg besluttet at lade ham komme på prøve”.

Enkebonden og stedmoren kiggede både overrasket og stolt på hinanden. “Som de ønsker deres kongelig højhed” udbrød stedmoren og nejede for prinsessen. Prinsessen fortalte dem at bondesønnen skulle rejse til hendes faders slot og på sin vej skulle han skaffe tre ting; et par svanevinger så hvide som sne, fiskeskæl i alle regnbuens farver og til sidst et bjørneskind fra den største bjørn i skoven. “Hvis han klarer rejsen og har de tre ting med sig vil jeg gifte mig med ham!”. Så steg prinsessen i sin karet og drog videre.

    Enkebonden og stedmoren skyndte sig at fortælle bondesønnen hvad havde hændt og at han straks måtte tage afsted. Bondesønnen pakkede sine ting og gik hastigt ned ad landevejen. Han var ikke nået langt før han mødte sin barndomsven fra landsbyen. Han fortalte vennen de glædelige nyheder og vennen besluttede han ville hjælpe ham på vej.

    Da de havde gået et stykke vej nåede de til en stor og mørk skov og da bondesønnen skulle skaffe svanevinger, fiskeskæl og bjørneskind tænkte de det nok var et godt sted at begynde. Ikke langt inde i skoven kom de til en sø med vand så blankt at man spejle sig i det. Ude midt i søen var der en lille ø og på øen lå en stor, smuk og snehvid svane. Den lå så stille man ikke med sikkerhed vidste om den sov eller var død. Vennen svømmede hastigt ud til øen og da han så svanen ikke længere trak vejret skar han vingerne af og svømmede tilbage til bondesønnen.

    I søen svømmede de smukkeste fisk som skinnede i alle regnbuens farver når solens stråler dansede i vandet. Bondesønnen iagttog fiskene og da de fik øje på ham sprang en fisk straks op i hænderne på ham. Bondesønnen tænkte når nu fisken selv var hoppet op til ham kunne han vel bruge dens skæl.

   Nu manglede kun bjørneskindet fra skovens største bjørn. De gik dybere ind i skoven og før de vidste af det stod de foran en grotte. Inde i grotten lå en bjørn og slikkede sine sår. Den var blevet ramt af en pil fra en jæger som tidligere havde været igennem skoven. Bondesønnen gik forsigtigt hen til bjørnen og træk pilen ud af bjørnens side. Som tak fik han lov til at tage dens skind med sig.

    Med svanevinger, fiskeskæl og bjørneskind under armen drog Bondesønnen og barndomsvennen mod slottet. Da de ankom var alt pyntet op og prinsessen stod klar med åbne arme. Bondesønnen lagde de tre ting for fødderne af prinsessen og sagde: “Du kan få dine svanevinger hvide som sne, dit fiskeskæl i alle regnbuens farver og bjørneskindet fra den største bjørn i skoven” prinsessen smilede henrykt til bondesønnen. “Men du kan ikke få mig” lød det fra bondesønnen. “Jeg ønsker mig ikke en hustru som intet vil gøre selv, jeg vil have mig en partner jeg kan dele livets oplevelser og udfordringer med”. Og så vendte bondesønnen sig, tog sin barndomsven i hånden og sammen begyndte de rejsen hjem. Rygtet siger at da bondesønnen og barndomsvennen kom hjem til gården hånd i hånd faldt stedmoren om og døde på stedet som var hun blevet kvalt. Enkebonden lagde armen om sin søn og var stolt hans søn vidste hvad der var vigtigt i livet. Bondesønnen og barndomsvennen levede således lykkeligt til deres dages ende.

Velkommen til! 

Denne blog er skabt af 4 pædagogstuderende på UCN Aalborg til modulet multimodale fortællinger. bloggen vil bære præg af eventyr og historier. 

vi håber i føler jeg underholdt.

gruppe 1 - Rene, Karen, Line & Lea